Chagas
(Sydamerikansk sovesyge)
Chagas sygdom blev opdaget i 1909 af den brasilianske epidemiolog og forsker Carlos Chagas. Sygdommen forårsages af infektion med parasitten Trypanosoma cruzi. Man mener ca. 8 millioner mennesker har sygdommen og mere end 70 millioner lever i risiko for at blive inficeret. Chagas sygdom bliver også kaldet ”Kissing bug disease”.
Chagas sygdom medfører omfattende morbiditet og mortalitet og har store samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. Man mener, at Chagas er årsag til, at 12.000-14.000 dør hvert år, og den årlige økonomiske byrde er estimeret til at overstige 627 millioner dollars. Ifølge WHO anses Chagas sygdom for en overset sygdom og er beskrevet som en proxy for fattigdom og diskriminering.
Via migration er sygdommen spredt fra sin oprindelse i Syd- og Centralamerika til Nordamerika, Canada og Europa, og er vurderet at være en verdensomspændende epidemi. Ifølge WHO overvågningsrapport fra 2011 var der ca. 100.000 tilfælde af Chagas sygdom i Europa hovedsageligt pga. migration. Der er har desuden været enkelte tilfælde i Danmark. Den højeste forekomst af Trypanosoma cruzi (Chagas) er i Bolivia, hvor der estimeres at være ca. 6 tilfælde per 100 indbyggere. Herudover er den højeste forekomst tillige blandt bolivianske migranter.
Infektion
Infektion med sygdommen kan forekomme på flere måder: Fra en vektor (hyppigste smittekilde), dvs. fra insektet kaldet ”vinchuga”, der suger blod og efterlader sine ekskrementer -man kradser sig og herved kommer den fækale parasit ind i blodbanen. Oral transmission ved at indtage inficeret mad eller drikkelse, blodtransfusion, organtransplantation samt kongenital transmission
Sygdommen inddeles i en akut og kronisk fase. Symptomer i den akutte fase kan inkludere hævede lymfekirtler, træthed, feber, hovedpine, diarre, udslæt, opkast, mild lever eller milt forstørrelse. Mortaliteten er ofte lav i den akutte fase i tilfælde med vektor-smitte eller kongenital. Varigheden af den akutte fase kan være fra få uger til et par måneder.
Når den akutte fase er overstået, træder sygdommen ind i en kronisk fase, som kan asymptomatisk i mange år. Omkring 30% af de, der har sygdommen i den kroniske fase, udvikler hovedsageligt hjertesygdom såsom hjertesvigt, rytmeforstyrrelse eller pludselig død. Sygdommen kan dog også medføre påvirkning af fordøjelsessystemet førende til udvidelse af tyktarmen (megacolon) og udvidelse af spiserør (megaesophagus).
Forebyggelse og behandling
Chagas er relativ nem at forebygge og anses ikke for en reel risiko for rejsende.
Den primære smittekilde (vektor = billen, der hedder ”vinchuga”) kan undgås ved at bo i et hus med pudsede vægge samt pudsede lofte – eller ved at sove under et myggenet. Den fattigste landbefolkning bor i huse bygget af adober (”mursten” lavet af dyreekstrementer, mm). Her er der mange sprækker, som giver ophav til vinchugaen har et sted at bo. Desuden overlever vinchuga hos husdyr, m.fl. – at få dyrene ud af husene vil tillige reducere smitterisikoen betydeligt. Men i mange fattige områder går husdyrene frit omkring inkl. rundt i de forskellige huse. Det er kun meget få steder i Amazonområdet, hvor der er smitterisiko fra kontamineret juice – dette kan undgås ved at indtage drikke/fødevarer med deklaration.
Der findes inden vaccine og mortaliteten er meget høj.
Chagas er fortsat en relativ "overset" sygdom, da os fra de rigere lande ikke får sygdommen. Den medicinske behandling har stort set ikke ændret sig gennem de sidste 50 år. I den akutte fase med svage symptomer er behandlingen effektiv, men bliver nærmest ineffektiv i kronisk fase.
Projektet
Vi ønsker at undersøge den lokale befolkning i landdistrikterne i den sydlige Chuquisaca provins, Bolivia. Undersøgelsen vil vi udføre på lokale sundhedsklinikker (puestos de salud), lokale hospitaler eller i hjemmene. Alle deltager vil blive tilbudt følgende undersøgelse: Hjerteskanning, hjertekardiogram, blodtryk, samt en blodprøve.
Det er et tværsnitsstudie
Inklusionskriterier: Befolkning over 25 år gammel i landdistrikterne i Chuquisaca provinsen, Bolivia. Eksklusionskriterier: Alder over 70 år samt under eller lig med 25 år samt personer, der har nylig har fået påvist med en blodprøve ikke at være smittede med Chagas.