Colombia, Den Caribiske Kyst
Kære alle
Så blev de tid til det første rejsebrev.
Det er nu ca. 2 uger siden, vi ankom til Colombia. Landet er, ligesom Bolivia, kæmpestort – og faktisk en lille smule større end Bolivia med sine 1.400.000 km2 . Det svarer til et areal som Frankrig, Spanien og Portugal tilsammen. Befolkningstallet er ca. 43 millioner.
Møntenheden er pesos og 1000 pesos = 2 DKR. Meget er billigt her – eks. en taxatur i byen koster mellem 14-20 DKR (tror knap man kan få lov at åbne døren til en taxa i DK for den pris). STOR morgenmad inkl. drikkelse til os alle 4 på lokal restaurant koster 100 DKR.
Colombia har en større kyststrækning ud til det hhv. det Caribiske hav samt Stillehavet. Der er foruden kysten jungle, Andesbjerge samt Amazonas. Vi har læst, at den colombianske befolkning skulle være nogle af de mest venlige, imødekomne og hjælpsomme man kan møde – og vi er 100% enige i dette.
Store dele af Colombia er blevet utrolig fredelige og turistvenlige. Landet har på relativt få år kæmpet sig op til at producere velstand og ro. Man har fornemmelsen af, at Colombia i disse år oplever den spæde start som et yderst værdigt turistmål. Men guerillabevægelser eksisterer fortsat i nogle egne, hvor der fortsat kan være uroligheder. Vi holder os selvfølgelig meget, meget langt fra disse egne. Ingen grund til bekymring overhovedet!
Cartagena
Vi tog direkte til den skønne, populære og charmerende kystby Cartagena. Trods en population på knap 1 million føles byen ikke overrendt og bestemt et besøg værd. Byen emmer af feriestemning med sine mange smukke strande, afslappet levestil, mange hyggelige spisesteder, barer, mm. På stranden kommer der sælgere forbi – alverdens ting og mad kan købes, inkl. friskfanget krabber klar til at spise med lidt lime, frisk frugt, mm. Disse sælgere er ikke på nogen måder for pågående – lige modsat forholder det sig til de kvinder, der tilbyder fod/benmassage. Mange af disse kvinder skal afvises flere gange førend de går videre i jagt på det ”næste bytte”.
Cartagena blev grundlagt i 1533 og antog hurtigt Spaniens mest betydningsfulde havn på den Caribiske kyst. Her blev de mange skatte gemt for lokalbefolkningen, indtil de kunne fragtes på skibe til Spanien. Den gamle bydel er utrolig velbevaret og smuk. Nogle af husene i den gamle by skiller sig smukt ud med sine lyserøde/pink, turkis, grønne og gule farver.
Man finder også her den smukke katedral med sit flotte marmorgulv. Faktisk lidt spøjst a netop dette marmorgulv blev renoveret i start 00´erne sponsoreret af Hyundai! Bydelen er omgivet af en 13 km lang bymur, som blev bygget i løbet af 1600-tallet for at beskytte sig mod bl.a. piratangreb. Man kan kun blive i endnu bedre humør af et besøg i denne del af Cartagena. Vigtigt at nævne er tillige Castillo de San Felipe de Barajas som er det største og mest imponerende borg, som spanierne nogensinde har bygget i deres kolonitid. Konstruktionen startede i 1600-tallet og de sidste tilbygninger tog form godt inde i 1700-tallet. Trods mange forsøg blev denne borg aldrig indtaget, men holdt trolig stand.
Vi har været på flere dagsture herfra – og de øvrige turister på disse ture har hovedsageligt været colombianere, der er på ferie i Cartagena. Denne by er et populært feriemål for colombianerne fra hele landet. At tage på ture med disse colombianere er så fedt. Altid musik, smil og grin samt en skøn stemning. Vi har bl.a. været på bådtur til Islas de Rosario bestående af 27 små koraløer knap 40 km fra kysten. Her har vi alle snorklet ved koralhavet og set de vildeste fisk i alverdens farver og størrelser.
Her ved den Caribiske kyst er der 27-32 grader om dagen og sniger sig ”helt ned” på 25 grader om natten. Så det er varmt, men ikke ubehageligt varmt. Pelikaner er et almindeligt syn her, som vi bliver ved med at være fascineret af.
Der er bare lækre råvarer og tonsvis af frugt – flere frugter, vi faktisk ikke kender fra tidligere. Mange lokale nyder en klar suppe til morgenmad. Suppen smager godt og herefter en god portion bestående af ris med bønner, æg samt arepas. Lækkert! En typisk frokost med en friskt grillet/stegt fisk (oftest red snapper) samt ris og grønt. Overalt kan man købe snacks såsom empanadas – de er også gode. Vi alle elsker maden hernede.
Tayrona
Parque Nacional Natural Tayrona er en naturpark bestående af ca. 12.000 hektar land og 3000 hektar koralhav. Lige bag dette rejser sig den imponerende Sierra Nevada de Santa Marta, som er verdens højeste kyst-bjergstrækning. Naturparken består af perfekte sandstrande og tæt regnskov.
Her var vi 4 dage og boede super fedt på et lille hotel bestående af ca. 6 værelser samt en lille ”cabaña” og et par telte. Her fik vi serveret morgen- og aftensmad og kunne så blot bruge tiden til at udforske og slappe af i hængekøjerne eller spille spil.
Vi tog på ture, bl.a. en dagstur på ca. 10 km gennem regnskoven ud til et par flotte postkort-lignende strande med turkist hav og hvide strande med palmer. Turen var kuperet og med 30 graders varme og badeture, så blev det til en fuld dagstur. Andrea og Emil nød det og havde godt fart i stængerne – særlig Andrea ville udfordre sig selv på hjemturen og nærmest løb afsted, så ingen af os kunne følge med. De øvrige gæster på hotellet var primært fra Argentina. Men i selve naturpakken stødte man tillige på flere europæere.
Dyrelivet er mangeartet med sine mange fugle, kæmpesommerfugle, flere forskellige aber, diverse gnavere samt mere sjældent kattedyr som puma og jaguar. Vi fik bl.a. set aber, flere fuglearter, sommerfugle, vandrende pind samt kapivar (flodsvin - i lidt mindre udgave end dem man ser i Odense zoo).
Venezuela
I gadebilledet ses også folk, der er flygtet fra Venezuela i kølvandet på landets store humanitære katastrofe. Trist og foruroligende som et så ressourcerigt land kan blive kørt i sænk førende til mangel på mad, medicin, mm og til de mange millioner, der er flygtet. Vi har talt med enkelte venezuelanere, som håber at krisen vender, men de har ikke meget håb. I Colombia bor de (i hvert fald i Cartagena) mange sammen på få kvadratmeter. Nogle ernærer sig ved småjobs så som sælge diverse småtterier dagen lang – andre tigger. Vi har ikke oplevet andre tiggere end dem fra Venezuela.
Vi tager afsted til Medellin og siger farvel til havet – vi får ikke havet at se igen før, vi er tilbage i DK, da vi har valgt ikke at tage til Stillehavskysten.
Vi har det alle godt. Andrea og Emil savner helt forståeligt DK, men de er begge glade og nyder livet.
På mandag den 3. februar begynder Andrea og Emil på sprogskole.
Mange hilsner fra os alle 4
Typisk hus i Cartagenas gamle bydel
Castillo de San Felipe de Barajas
"Køkkenet" i vores jungle-hotel