Colombia, Medellín og Bogotá

17. Februar 2020

 

 

Kære alle

Efter et par uger ved den Caribiske kyst rejste vi knap 500 km (i luftlinje) sydpå og ind i landet til storbyen Medellín, som befinder sig i ca. 1500 moh. Fantastisk klima med dagtemperaturer mellem 25-30 grader, som faldt til ca. 15 grader om natten. Virkelig behageligt at sove i ift. de ca. 25 grader om natten i Cartagena.

Umiddelbart efter ankomst til Medellín så vi en fodboldkamp mellem Medellins ”Atlético Nacional” mod ”CD Jaguares” på et stadium, der kunne rumme ca. 50.000. ”Nacionales” har for år tilbage vundet Copa Liberatadores (svarer til Sydamerikas Champions League), men imponerede ikke mod Jaguares og tabte 1-2. En kæmpe oplevelse at opleve stemningen trods ”kun” ca. 30.000 tilskuere (Parken rummer ca. 25.000).

Medellín er en væsentlig kontrast til Cartagena. Ud over at være langt større rent befolkningsmæssigt med sine 3 millioner indbyggere, så fremstår byen langt rigere, enorm trafik og virker til at ”være sig selv” uden større omtanke for resten af Colombia. Som altid kun fantastiske og rare mennesker. I modsætning til Cartagena bruger folk som hovedregel hjelm her i byen, når de kører motorcykel – og har gerne større og mere potente motorcykler samt biler.

Andrea og Emil startede på sprogskole – 2 timer hver dag alene med en spansklærer. De var utrolig glade for deres lærer. Sejt gået at klare dette sammen uden os forældre.

Pablo Escobar

Medellín var for år tilbage en af de allerfarligste byer i verden med en mordrate blandt planetens højeste. Siden midt 90´erne/start 00´erne er der sket ufattelige forandringer, således byen nu ikke længere er farlig og anses som en af de mest tilgængelige byer i Colombia. Forandringer begyndte efter det formodede mord på Pablo Escobar i 1993 – en af de største forbrydere i historien. Pablo Escobar var en narkobaron, som styrede det berygtede narkokartel i sin fødeby Medellín. Man anslog, at han stod for ca. 80% af den narko, der blev smuglet til USA - og tjente over 20 mia. dollars om året, da han var på toppen af sin karriere.

I 1982 blev Pablo Escobar valgt som suppleant for det colombianske repræsentantskab. Han sad 2 år i kongressen før det lykkedes at få ham afsat grundet sine udtalte forbryderiske handlinger, såsom narkosmugling, mord, bestikkelse, mm. Man mener, at Escobar havde kontrol over store dele af politiet, politikere samt efterretningsvæsnet. Der har været (og måske stadig er?) en serie på Netflix, der hedder ”Narcos”, som angiveligt skulle beskrive Pable Escobar. Vi har desværre ikke selv set den. I 1989 blev Escobar fængslet. Men fængslet var angiveligt selv designet af Escobar, og han var tilmed den eneste fange. Det såkaldte fængsel beskrives som meget luksuriøst med jacuzzi, mm.

 

Comuna 13

Det mest berygtede og farlige område i Medellín ”La comuna 13” er beliggende i udkanten af byen på en stejl skråning. Selv efter Escobars død fortsatte kriminaliteten i dette område bestående af paramilitære grupper som FARC og ELN. Dette område var af stor strategisk betydning ift. fragte kokain ud og våben ind. Der var konstante kampe mellem grupperne førende til utallige af drab. Den 16. oktober 2002 iværksatte den colombianske regering det mest betydningsfulde og kendte angreb mod området for at udrydde alle oprørere. Mere end 1000 mand, helikoptere, kampvogne angreb området. De officielle tal angav, at yderst få civile mistede livet. I årene herefter herskede der en slags ”kold krig”, hvor mere end 200 personer på mystisk vis forsvandt og blev angiveligt dræbt og begravet i en nærliggende affaldsplads. I løbet af de sidste mange år er der sket store forandringer således området nu er et sikkert sted – faktisk er det nu en af de største turistattraktioner i byen. Her har kunstnere gennem årende lavet fantastiske graffititegninger i hele området for at udtrykke historien og deres tolkning af denne. Det er virkelig et besøg værd.

Vi besøgte desuden ”Casa de la memoria”, som er et mindemuseum, der ønsker at fortælle om dem, der mistede livet eller forsvandt i de mange frygtelige år af Colombias historie. Man anslår, at omkring 220.000 personer mistede livet, blev kidnappet eller forsvandt, hvoraf ca. 45.000 børn. Nogle af de forsvundne børn blevet tvunget til at kæmpe i de paramilitære grupper.

Nok om dette…

 

Bogotá

Efter en uges tid i Medellín fløj vi (knap 250 km i luftlinje, mens en køretur er mere end 500 km lang) til landets hovedstad Bogota, som er verdens fjerdehøjeste beliggende hovedstad (La Paz, Bolivia er den højest beliggende hovedstad efterfulgt af Quito, Ecuador og Thimpu, Bhutan). Bogotá befinder sig 2600 moh, så vi bliver hurtigt forpustet ved større anstrengelser (særlig efter en fodbolddyst i en nærliggende park). Bogotá er gigantisk med en population på over 7 millioner. Temperaturen er faldet yderligere til knap 20 grader om dagen og ned til 4 grader om natten. Vejret er som en dejlig dansk sommer. Åbenbart er Bogotá ofte meget regnfuld, men ikke lige for tiden, mens vi er her – heldigt timet. Vi har lejet en lejlighed (airbnb) meget tæt på det smukke historiske centrum. Fedt sted at bo. Byen fremstår langt mere dynamisk og autentisk end Medellín. Kvartererne i byen ændrer sig hele tiden – nye bygninger skyder op overalt.

Meget tæt på vor lejlighed fandt vi ud af, der var en tyrefægtningsarena. Fra start februar og 6 uger frem er der tyrefægtning hver søndag. Andrea og Emil ville ikke med, så vi voksne tog alene afsted for at opleve vores første tyrefægtning nogensinde. Inden vi tog afsted, var vi noget skeptiske. Men af nysgerrighed over, hvorfor nogle er fascineret af dette – og ligefrem kan se det som en kunstart – tog vi afsted med åbent sind. Det var mildest talt forfærdeligt! Aldrig har vi set et dyr blive pint så grufuldt!

Et ”must see” for os var ”Guldmuseet”, som omhandlede historien omkring guld, sølv, mm fra Latinamerika. Bogotás ældste kirke fra spaniernes tid ligger lige ved guldmuseet og vi tog selvfølgelig et kig derind. Imponerende. Men det mest imponerende for os, var plaza Bolivar (den centrale plads) i det historiske centrum. I den ene ende af pladsen tårnede sig den imponerende katedral sig op.

Et vartegn for Bogotá er den smukke hvide kirke, der befinder sig ca. 500 m højere oppe på bjerget Monserrate. Desværre var svævebanen ude af drift, så vi tog et smut til toppen med ”funicular”, som er et slags minitog. Det gik stejlt opad. Sikke en udsigt derfra. Omkring 200 m højere oppe og lidt længere væk ses ”Guadalupe bjerget”, hvor der står en 15 m høj statue samt et kapel til ære for Lady Guadalupe (stammer fra den katolske tid – til ære for Jomfru Maria). Statuen er fra 1946. Før spaniernes ankomst var dette område meget betydende og helligt for den oprindelige befolkning, kaldet ”Muisca”.

 

Catedral de Sal og Laguna Guativita

Lidt uden for Bogotá findes en saltkatedral, som er en underjordisk katolsk kirke bygget inde i tunnelerne i en saltmine 200 m under jorden. Katedralen betragtes meget forståeligt som et af Colombias største vidundere. Denne katedral fungerer fortsat som kirke og modtager mange besøgende hver søndag. Men da den ikke har en biskop tilknyttet, fungerer den ikke som officiel katedral inden for katolicismen. Det er et fantastisk syn. Der findes tillige en berømt saltkatedral i Polen.

Vi tog videre til en bjergsø (laguna Guativita), som utroligt nok fremstår næsten fuldkommen cirkulær. Turen dertil var utrolig smuk. Søen er ophavsstedet for ”El Dorado” – der hvor jagten på guldet begyndte. Herudover er der flere spændende myter og sagn omkring søen og dens oprindelige befolkning.

 

Andrea og Emil har været en uge på sprogskole i Bogotá – dvs. de har haft i alt 2 ugers undervisning. Sprogskolen og læreren i Bogotá var desværre ikke så fantastisk, som i Medellín. Men fortsat godt og de har lært en masse.

 

Vi rejser til Bolivia på mandag den 17. februar. Vi glæder os helt vildt. Colombia har været fantastisk at besøge. Men Bolivia har hele tiden været vort mål. Nu håber vi så inderligt bare, at vi kan opnå målet…

 

Mange hilsner fra os alle 4