Typisk bybillede fra La Paz
Lidt om Bolivia
Bolivia er Sydamerikas fattigste land med en fattigdomsrate på ca. 38%. Bolivia er en indlandsstat, som arealmæssigt er 24 gange større end DK, men kun har en population det dobbelte af DK (11 mio.). Det er grænser op til Peru, Brasilien, Argentina, Chile og Paraguay. Oprindeligt var store dele af Bolivia en del af Inkariget indtil den spanske erobring i 1600-tallet. Efter at have erklæret sig uafhængig i 1809 fulgte år med krig. Først i 1825 opstod den moderne stat Bolivia, opkaldt efter helten Simon Boliviar, som var med til at befri flere sydamerikanske lande. Oprindelig var Bolivia et større rige, men tabte territorium i efterfølgende krige. Mest betydende var tabet af kystlinien i slut 1800-tallet til Chile, noget som bolivianerne fortsat er frustreret over. Seneste krig var Chacokrigen mellem Bolivia og Paraguay i 1930´erne, som Bolivia også tabte.
Selvom der ikke har været krige eller lignende siden, så har landet været præget af udtalt korruption, fattigdom og politisk instabilitet lige siden.
Middellevetiden i Bolivia er 69 år for mænd og 74 år for kvinder - ca. 10 år lavere end for DK (m/k: 79/83 år), hvilket også er meget signende for landet.
Pensionsalderen i Bolivia er lavere end i DK. Lidt interessant nedsatte man pensionsalderen i 2010 fra 65 år til 58 år for mænd – og ned til 55 år for kvinder, mens den modsatte tendens gjorde sig gældende i Europa. Her er det et krav, at man har bidraget med mindst 30 år på arbejdsmarkedet. Dette dog ikke gældende for mange. Pensionsalderen er så småt på vej op for de fremtidige generationer. På det danske konsulat i La Paz er der udelukkende bolivianske ansatte. Her fik talte vi lidt om pensionsalder. Den kvindelige ansatte oplyste, at hendes oprindelige pensionsalder er 58 år, men da hun har fået to børn, fratrækkes der 1 år per barn (max fratrækkes 3 år). Dvs. hendes pensionsalder er nede på 56 år. Den mandlige konsuls pensionsalder er 60 år. For mænd kan der ikke fratrækkes år ift antal af børn. Hvem der er berettiget til pension er nok en helt anden snak…
Det vrimler med små madsteder i La Paz
Fodbold
Få dage efter vor ankomst til La Paz skulle det største interne fodboldopgør i Bolivia finde sted – nemlig ”Bolivar” vs ”The Strongest” på byens største stadium ”Hernando Siles”, der rummer ca. 45.000 personer (i øvrigt begge holds hjemmebane). Billigt at se sådan en kamp her. Der var ca. 30.000 tilskuere. Vi købte nogle af de mere dyre billetter til blot 70 DKR. Og vi fik fuld valuta for pengene! Sikke en kamp! Efter første halvleg førte ”The Strongest” desværre 4-2. Men ”Boliviar” må virkelig have fået en peptalk i pausen, for i anden halvleg spillede de helt fantastisk og kampen sluttede 5-4 til ”Bolivar”. Aldrig har vi (ej heller Mads) set så gennemført underholdende kamp med konstant fuld knald på. Andrea og Emil var også begejstrede og i højt humør – Emil måtte bare købe et horn, så han kunne heppe med for alvor.
Bolivia – La Paz
10. marts 2020
Kære alle
Den 18. februar ankom vi til verdens højest beliggende hovedstad La Paz, Bolivia. Bolivia har to hovedstæder idet byen Sucre er landets konstitutionelle hovedstad. I La Paz har den bolivianske regering sæde.
Den centrale del La Paz befinder sig i 3600 moh, mens den sydlige del ”zona sur” er i 3200 moh. Den højeste beliggende og mest fattige del af La Paz er ”El Alto” i 4100 moh. Det er i ”El Alto” lufthavnen befinder sig. ”El Alto” er egentlig adskilt fra det øvrige La Paz – ”El Alto” og La Paz har hver især tæt på 1 mio indbyggere.
Byen er vokset betragteligt siden vi sidste besøgte den for 15 år siden. Der er nu kommet svævebane-netværk rundt i hele byen. Fantastisk måde at rejse rundt på og kan herved hurtig komme omkring de mange hundrede højdemeter – og sikke en udsigt. Særlig ”El Alto” er virkelig vokset. For 15 år siden var denne bydel ikke overvældende stor – man kunne se en fritløbende gris i ny og næ. Dette gør sig ikke gældende længere. Er blevet langt mere moderne trods stadig rummer mange fattige.
For 15 år siden var der få biler, som langt overvejende var Toyota og få Nissan-modeller. Nu er det helt anderledes. Diverse kinesiske modeller dominerer gadebilledet – særlig ”King Long”.
Lige syd for La Paz er byens vartegn – bjerget Illimani med sine imponerende 6438 meter er det Bolivias næsthøjeste bjerg (højeste bjerg er Navado Sajama, 6542 moh). Imponerende! Snedækket året rundt og med fire toppe over 6000 meter.
Møntenheden er bolivianos (Bs eller nogle gange BOB). 1 Bs = 1 DKK.
Udover svævebane som transportmulighed, er der et væld af taxaer og minibusser. En taxa koster mellem 10-30 Bs afhængig af turen, mens en minibus koster 2 Bs per person. Virkelig effektiv og billig transport. Et traditionelt måltid mad bestående af en suppe og hovedret, koster mellem 10-25 Bs. Og her er det ikke altid prisen, der bestemmer, hvor lækkert det er. Generelt spiser man helt fantastisk her.
Kampen endte mindsanten 5-4 efter 2-4 ved pausen!
Karneval
I La Paz varede karnevalet 4 dage – i andre egne kan det nemt vare over 1 uge. Der bliver virkelig gjort noget ud af det! Parader med flotte danse i nationaldragter fra forskellige egne til skøn musik. Alt dette krydret med en gigaomgang vand- og skumkamp. Alle er klar og beredt med barberskum-lignende dåser med skum og/eller kæmpe vandgeværer. Og vi var selvfølgelig også med. At være hvid gør, at man er smule mere ”udsat” for skum- og vand-sprøjt. Men kun på den sjove måde. Efter 2 dage i streg med alt dette, var vi godt møre efter have været totalt gennemblødt gange flere. Havde været vildt sjovt og imponerende at se folkets deltagelse samt de flotte optog. Det fede er, at så godt som alle er med. Ikke som i DK, hvor vores fastelavn efterhånden er blevet noget udvandet – og mest mindre børn, der går op i det.
End træfning i den enorme skumkamp
Markeder
Her er fantastiske markeder. Det største marked er i ”El Alto”, der strækker sig så langt øjet rækker. Alt kan købes her for stort set inden penge. Tøj, sko, biler, alt indenfor reservedele, mad, dyr, alverdens plastdimser, mm. Virkelig fedt at se alt dette. Vi fik bl.a. købt en helt ny boliviansk udgave af spillet ”monopoly” for 35 kroner.
I den mere centrale del af La Paz er der også flere markeder. Her skal ”heksemarkedet” fremhæves. Det er virkelig interessant med alverdens lykkeamuletter, lama-fostre til at ofre, mm.
En lille bod i det kaotiske marked i "El Alto" Vi er i 4100 meters højde...
Mange hilsner fra os alle 4