Bolivia – Valle de la Luna, Titicaca og Camargo
20. marts 2020
Kære alle
Vi har det alle 4 godt og trives.
Visum
Efter store anstrengelser, masser af tålmodighed og vandring fra kontor til kontor gennem knap 4 uger, stempler/underskrifter på samtlige originale dokumenter og kopier af disse fra det danske konsulat (mod betaling naturligvis – trods det er et dansk konsulat), legalisering fra det danske udenrigsministerium (klares via UM´s hjemmeside på få minutter og koster 200 kr. per dokument…!), et kæmpe bundt papirer, diverse udgifter og sluttelig hjælp fra en advokat lykkedes det omsider Mads og jeg fredag den 13/3 at få 1 års arbejdsvisum (ja, sikke en dato – således ikke altid en ulykkesdato, hvis man er lidt overtroisk). Så fedt. Det var en gigantisk milepæl at opnå.
Alt foregår på papir her i landet. Således afleveres alt på papir og oftest i en gul mappe (mappen kan købes overalt for 2 kr.). Vigtigt at have kopier af alt! Der findes kopi- og printersteder overalt. Det har ikke ændret sig fra tidligere. Man ser mange mennesker gå med en gul mappe med papirer under armen.
Efter arbejdsvisum skal vi have et ID-kort. Først når vi har dette ID-kort, kan vi søge om ungernes familie-visum. Det har dog på ingen været muligt at få et ID-kort, da kontorerne lukkede mandag eftermiddag den 16/3 grundet coronavirus. Men vi har stadig Andrea og Emils turistvisum, så alt godt indtil videre. Vi må tage det et skridt ad gangen og indtil nu blot vente.
Valle de la Luna
Mens visumprocessen stod på, sørgede vi for at også at nyde naturen omkring La Paz.
Lige syd for La Paz ligger Månedalen (Valle de la Luna). Smuk og samtidig særpræget naturpark. Det tager ca. 40-60 minutter i minibus at nå hertil fra centrum og koster blot 2,5 kr. per mand. Transport er bare billig her. Det tager under 1 time at gå parken rundt. Men mere luft her, da vi er nået nogle højdemeter ned ift. La Paz. Der er en lille by i området, hvor vi nød en yderst lækker grill-menu. Herefter tog Emil og jeg en kort fodbolddyst, mens Andrea og Mads købte en lille kaktus til Andrea.
"Valle de la Luna" lige syd for La Paz
Titicaca, Copacabana og Isla del Sol
Titicaca-søen er verdens højest beliggende sejlbare sø i 3812 moh med et areal, der er lidt større end Sjælland. Gennem Titicaca-søen er en del af grænsen mellem Bolivia og Peru. Vi tog et par overnatninger ved søen i den lille by Copacabana. Siden vi var her for 15 år siden, er denne by vokset, og der er kommet langt flere barer og turistbureauer. Er dog fortsat charmerende og hyggelig – særlig Andrea elskede byen. Det er ”et must” at tage til den historisk interessante Sol-ø (Isla del Sol), som er 1½ times sejltur fra Copacabana. Ifølge sagn, som mange fortsat tror på, er selve solen blev født på Sol-øen. Desuden var det også her ved Titicaca-søen, at pre-Inca og Inca-civilisationerne blev dannet.
Desværre opstod der en konflikt internt imellem beboerne på Sol-øen for 3 år siden, så nu kan turister kun bevæge sig rundt på den sydlige del. Rigtig ærgerligt, da de mange spændende ruiner er placeret mere mod nord. Men fortsat en yderst smuk og interessant ø, som bestemt er et besøg værd.
Vi ville gerne have været forbi Tiwanaku, men grundet transportvanskeligheder, kom vi ikke dertil (Mads og jeg var derude for 15 år siden, men ville gerne have vist Andres og Emil det). Det må anses som noget at det mest interessante arkæologi. Området ligner hverken Tikal (Guatemala) eller Machu Picchu (Peru), og Tiwanaku har færre bevarede ruiner – hvoraf Solporten er den mest kendte og interessante vil mange sige. Man mener, at Tiwanaku var centrum for et imperium, der opstod ca. 200 f.Kr. og havde med tiden en for den tid stor population på ca. 20.000. De var førende indenfor astronomi, matematik og arkitektur. Civilisationen fortsatte frem til år 1000-1200 e.Kr., hvorefter den døde ud. Årsagen er ikke klarlagt, men man mener, det skyldtes klimaforandringer.
Titicaca-søen - vi er i ca. 3800 meters højde
Bil
Vi fik bilen torsdag d. 12/3 i La Paz. Det var en omstændig proces at få den. Vi startede med at snakke med bilhandleren d. 19/2 og var klar til at købe bilen 2 dage efter. Det lykkedes først at få betalingen gennemført d. 2/3, da vi først her fik de nødvendige oplysninger til en udenlandsk overførsel. Vi fik en Toyota Hilux i metalrød - mega fed 4-Hjulstrækker!!!
Hiluxen gør et stop på Altiplano-sletten
Camargo
Samme dag, som vi opnåede at få arbejdsvisum (13/3), drønede vi sydpå i egen bil – mod den lille by Camargo, hvor vi hjemmefra havde besluttet at bo. Turen er ca. 1000 km, så vi tog en overnatning på vejen. Det er en imponerende køretur. De første mange timer kører man på den såkaldte ”altiplano”, som er i knap 4000 meters højde. Her ses bjerge i det fjerne, men selve vejen er nærmest helt plan. Man glemmer næsten helt, hvor mange meter, vi egentlig er oppe.
Vi ankom dagen efter til vort bestemmelsessted. Endelig fremme efter knap 1 måned i Bolivia. Hjemmefra havde vi læst, at Camargo består af ca. 6000 indbyggere, hvilket hotelejeren også kunne bekræfte. Men disse tal noget gamle. Byen synede noget større og efter mere research samt snak med lokale ser det ud til, at byen nok nærmere består af 10-15.000 indbyggere. Virkelig lækkert klima her i ca. 2400 moh. Vi er i slutningen af regntiden, så kommer fortsat ofte en byge eller et kraftigt regnskyl. Men aldrig en hel dag. Herudover sol og ca. 20-25 grader i skyggen. Grundet dette skønne klima er her stort og bredt udvalg af lokal-produceret velsmagende frugter og grøntsager. Tidligere var alle huse bygget af adober (blanding af dyremøg, mm). Men mursten-industrien er blomstret voldsomt i Bolivia. Der er nu mange huse af mursten i byerne, inkl. i Camargo. Men på landet er adober fortsat det fortrukne byggemateriale.
Vi indlogerede os på et lille, charmerende hotel den første uge indtil, vi kunne finde et hus eller lejlighed.
Hus
At finde et hus eller lejlighed er noget anderledes end i DK. Ingen information på nettet. Man skal blot køre/gå byen tynd for at se, om der står et ”til leje” skilt i vinduet. Efter at have set på diverse triste lejligheder (billige i husleje, ca. 600 kr./måned for 2 mindre værelser samt et køkken og bad – dog uden møbler og inventar), fandt vi i går et hus, som vi rigtig gerne ville leje. Heldet var med os. Vi har fået lov til at leje huset og tilmed med nogle møbler samt komfur og køleskab. Lejen er 400 USD/måned. Herudover skal vi betaler for lys, vand og gas, som dog er billigt her. Huset består af 2 store rum ved indgangene, 2 fine store værelser, 2 små badeværelser, stort køkken med spiseplads samt en lille hyggelig have. Nedenunder er ikke vores – her minder det om ovenpå, men er ikke 100% færdigbygget (dog meget tæt på). Nedenunder bor en enlig kvinde med hendes to børn. Hun passer på huset og har aftalt, at hun selvfølgelig bliver boende. Huset er ”chagas-sikret” med de pudsede vægge og loft samt fine flisebelagte gulve. Vi får ordnet leje-papirer i morgen og kan flytte ind i denne weekend. Så skønt. Andrea og Emil er vildt glade, ligesom vi er. Vi savner et fast sted at bo og kunne lave mad selv. Vi har dog mange gange undervejs brugt vor trangier og selv lavet mad.
Coronavirus
Den 10/3 var de første 2 registrerede tilfælde af coronavirus i Bolivia – begge var personer ankommet fra Italien. Umiddelbart efter yderligere få importerede tilfælde fra Spanien. Den 12/3 slog Bolivias præsident alarm. Alle skole- og uddannelsessteder blev lukket – foreløbig frem til den 31/3. Den 15/3 lukkede byen Oruro og departementet af samme navn med fleste tilfælde (7 med corona) helt ned. Desuden blev der indført udgangsforbud efter kl. 15 i dette departement. Og samme dag blev flere af landets grænser og flytrafik indstillet.
Aktuelt er det officielle tal 16 tilfælde fordelt på 4 af landets 9 departementer. Hele landet har lukket samtlige grænser og flytrafik, både internationalt samt interdepartementalt. Der er ikke udgangsforbud her, hvor vi er. Men man kan ikke køre længere distancer mellem kl. 17-05 næste morgen. Desuden skal markeder, mm lukke om eftermiddagen.
Det departement, vi bor i er, hedder Chuquisaca og har et areal, der er større end hele DK. Her bor knap 600.000 i hele departementet, så befolkningstætheden er meget lav. Der er ingen officielle registreringer af coronavirus i vort departement. Men vor bolivianske veninde har fortalt os, at der for et par dage siden var en smittet i landsbyen San Lucas, som er ca. 1 times kørsel herfra. Det var i San Lucas, vi boede for 15 år siden.
I Camargo tager alle det meget stille og roligt. Ingen panik her eller hamstring. Der er masser af fødevarer. Byen har et fint stort hospital med flere specialer. Håber snart at kigge forbi mhp snak om projektet. Men har afventet lidt ift finde hus samt corona.
Ingen tvivl om at vort projekt hænger i en tynd tråd. Men vi bevarer optimismen og bliver her i Camargo indtil videre.
Den centrale plaza i Camargo - bemærk det primitive skilt angående Corona...
Mange hilsner fra os alle 4
